Visuel identitet for LilleGro - Din jordemoder på Lolland

HVEM:
LilleGro - Din jordemoder på Lolland

HVAD:
Design og udvikling af visuel identitet:
- Logo
- Brandfarver
- Font-pakke
- Grafisk element
- SoMe-skabeloner til Canva
- Billedstil
- Brandguide

HVORNÅR:
2025

LilleGro er en jordemoderklinik, der tilbyder gravide og familier et trygt sted at komme for rådgivning, undersøgelser og støtte gennem graviditet og fødsel.

Bag LilleGro står Cathrine, som med sin jordemoderfaglige baggrund vil tilbyde gravide et alternativ til de klassiske konsultationer – et sted med mere tid og ro.

Farvepaletten består af jordnære nuancer der giver et enkelt og afbalanceret udtryk. Typografien er bygget op om to serif-fonte, som understøtter det professionelle og tidløse præg, men samtidig har en blødhed, der passer til LilleGros univers.

Jeg har haft fornøjelsen af at udvikle LilleGros visuelle identitet fra første idé til færdigt udtryk. Processen begyndte med en kreativ workshop, hvor vi sammen gennemgik værdier, målgruppe og fortælling. Resultatet er en identitet, der kan bruges konsekvent på tværs af både digitale og trykte medier.

Logoet til LilleGro tager udgangspunkt i en enkel, organisk form, der abstrakt viser en gravid mave. Bomærket kan også bruges som et selvstændigt grafisk element. Ved at gentage, rotere og zoome ind på formen opstår mønstre, der kan anvendes på både tryk og digitale flader.

Mønstrene giver en følelse af bevægelse og rytme, samtidig med at de bevarer roen og den organiske balance. På den måde kan bomærket bruges fleksibelt og skabe sammenhæng i det visuelle udtryk.

Eksempler på anvendelse:
◦ Baggrundsgrafik på tryksager og præsentationer
◦ Stemningsskabende flader på sociale medier
◦ Dekorative detaljer i brochurer, på hjemmesiden eller i interiør

  • “Michelle har været en uundværlig støtte og sparringspartner på min rejse ud i det selvstændig liv som virksomhedsejer. Hun har været helt unik for skabelsen af LilleGro's kærlige univers og været med til at forme grundstenene. Jeg sætter stor pris på hendes meget autentiske og kærlige måde at være på. Jeg har elsket vores møder og hele processen i at få omsat ideer og værdier til et smukt visuelt univers. Jeg kan kun give Michelle mine varmeste anbefalinger.”

    Cathrine | LilleGro

Next
Next

Rie's originale - Design af labels